Hvordan kommunikerer du din strategi?
Hos Trifli Designbureau forstår vi, at klar og enkel kommunikation er nøglen til at engagere og inspirere. Vi hjælper med at omsætte komplekse strategier til visuelle fortællinger, der er lette at forstå og huske. Gennem en tæt samarbejdsproces udvikler vi præsentationer og materialer, der taler direkte til modtageren – uden unødvendigt kompleksitet. Vores mål er at skabe kommunikationsværktøjer, der understøtter din strategi og styrker forbindelsen til dit publikum.
En af de ting, vi har erfaret ved at arbejde med store internationale virksomheder er, at ALT bullshit snak er til større skade end gavn, når du ønsker at rulle en ny strategi ud i din afdeling.
Jo større en virksomhed du er del af, jo vigtigere er det at du kommunikerer så simpelt som muligt.
Når du står, og skal inspirere alle til at følge eller forstå den nye strategi, står du typisk foran en del hjerner. De er allerede på overarbejde, inden de sætter sig ned foran dig.
Men én ting er vigtigt – at dem, der sidder foran dig, ønsker at lykkedes sammen med dig, hvis bare de føler sig inspireret, og de forstår jeres mission.
Der er INTET, der er mere demotiverende, end at føle sig dum. Det er der ingen af jer, der ønsker, og det er en træls kommunikationsdræber.
Du behøver ikke være bange for, at du bruger for enkelte og unuancerede ord, og at du dermed kommer til at virke uprofessionel, for det gør du ikke – tværtimod!
Som menneske med dansk kulturbaggrund, ønsker vi på INGEN måder at tale ned til folk. Derfor har vi en tendens til at bruge et sprog, som kan gøre selv fagfolk usikre ind i mellem. Det er selvfølgelig ikke vores mål, men vi tror, at vi på den måde viser, at vi har fuld respekt for modtageren, og betragter dem som vidende inden for det specifikke emne. Og det er de sikkert også, men måske har de ikke været med på rejsen lige så længe som dig.
Vi har en tendens til at glemme, hvor vores egen forståelse var for blot et halvt år siden. Så hvis du prøver at tænke et år tilbage, til da du startede med at udvikle strategien, kan du spørge dig selv: hvor var din egen forståelse og fulde billede for rejsen? Forsøg at forklare dit gamle jeg, hvor du står i dag på blot 7 minutter – hvordan ville du så selv ha’ ønsket, at det blev præsenteret?
Hvis du nu, allerede bare ved disse få ord, føler dig i stand til at gentænke din præsentation, så er vi blot glade for, at vi kunne hjælpe. Tænker du, at der skal lidt mere til, og du mangler en visuel PowerPoint til at understøtte dit budskab, så giv os et kald.
En process foregår typisk sådan
Vi starter med et møde, hvor du forklarer, hvad der skal kommunikeres, og sender mig dit manus. Dernæst gennemgår vi det sammen – jeg stiller (måske irriterende) spørgsmål, som hjælper mig med at afkode opgaven.
Herefter tager jeg tre dages tænketid – det er her, din viden lagres og begynder at arbejde i mit hoved. Jeg finder struktur, flow og visuel stil, og beslutter, hvilke elementer – billeder, diagrammer, tegninger – der gør din præsentation let at forstå.
Vi laver korrektur sammen, så vi sikrer, at indhold og faglige udtryk sidder lige i skabet. Det er et samarbejde – du bidrager med din viden, jeg med form og formidling.
Til sidst finpudser jeg det hele, og vi står med et kommunikationsværktøj – typisk en animeret PowerPoint, men måske også andet, hvis det giver mening.
Det hele bygger på tillid, ærlig dialog og en tro på, at kommunikation i øjenhøjde er vejen frem. Jeg viser ikke tidligere opgaver frem – det, vi laver sammen, er skræddersyet til dig.
Klar til en snak?
Så tøv ikke med at tage fat i mig.
Jeg er mere end sikker på, at jeg kan hjælpe dig og din virksomhed.