MOESGAARD

ILLUSTRATION, PRINT OG MØNSTRE

Til Moesgaard Museums særudstilling KRIGER tegnede og designede vi udstillingsvæggene, så de kunne bære fortællingen og samtidig styre flowet gennem rummet. Væggene skulle skabe ro omkring genstandene, understøtte de fire krigerfortællinger og give publikum en klar retning, uden at udtrykket kom til at overdøve indholdet.

Den visuelle idé bag illustrationerne tog udgangspunkt i bindevæv. Kroppens netværk, der forbinder, støtter og holder sammen. Vi brugte det som et grafisk princip, hvor linjer og strukturer fungerer som en stille medfortæller, der binder rummene og temaerne sammen.

Vi arbejder ofte håndholdt, og derfor startede processen analogt med papir og maling. Vi lavede dryp, spor og lag, som senere blev omsat til et stramt, udstillingsklart udtryk. På den måde fik væggene en organisk energi i bunden, men stadig den disciplin og præcision, en museumsudstilling kræver.

Trifli: Illustration, print og mønstre



Udstillingen er nu flyttet til Krigsmuseet i København